Sundhedbatter adræthedsmodel

Henvendelse vedrørende denne artikel: ole.huckelkamp@sundhedbatter.dk

OM MUSKELSTYRKE OG MUSKELUDHOLDENHED

Der findes flere måder at være stærk på (dvs. opnå øget muskelstyrke). At opnå øget muskelstyrke indebærer, at man udfører aktiviteter, der øger musklernes evne til at udvikle kraft.

Man skelner primært mellem 3 måder at udvikle kraft på i musklerne, nemlig som muskelstyrke, muskeludholdenhed og eksplosionsstyrke.

Muskelstyrke refererer til den maksimale styrke en eller flere muskler kan generere

God muskeludholdenhed betyder, at de trænede muskler bliver bedre til at udføre mange repetitioner. Således kan man med god muskeludholdenhed altså udføre mange hårde smash inden for kort tid. Har man god muskeludholdenhed, vil man også være i besiddelse af en vis muskelstyrke, godt for f.eks. 60+ bordtennis.

Endelig betyder god eksplosionsstyrke, at de arbejdende muskler kan udøve stor kraft på kort tid. Har man stor eksplosionsstyrke i afsætsmusklerne i benene, vil man normalt kunne sprinte hurtigt, springe højt eller kaste og sparke hårdt. bordtennisspillere har stor gavn af eksplosionsstyrke til smash og loops 

BEVÆGELIGHED (SMIDIGHED)

Definition: En vis smidighed er nødvendig for at man kan udføre de bevægelser, der er en del af ens dagligdag .

Smidigheden afhænger af, hvor elastiske ens muskler og sener er, hvor meget ens led kan bevæge sig, og hvor løse ens ledbånd er. Er man derfor ikke særlig bevægelig i muskler og sener, kan man få svært ved f.eks. at tage sko på. Set i et sundhedsperspektiv handler anbefalingen altså om at fastholde en vis funktionsevne, dvs. evne til at klare dagligdagens gøremål. I et præstations-perspektiv kan øget bevægelighed optimere den idrætslige præstation i bordtennisspillet. Det skyldes bl.a., at man med øget bevægeudslag kan forbedre sin teknik, forebygge skader samt skabe mere kraft og dermed f.eks. slå hårdere til en bordtennisbold (bl.a.fordi et øget bevægelsesudslag giver en længere arbejdsvej).

UDHOLDENHED (KONDITION)

Definition: Udholdenhed udtrykker evnen til at klare længere tids fysisk krævende arbejde. Kondition (dvs. kroppens evne til at optage, transportere og forbruge ilt) er meget afgørende for udholdenhed, og ofte bruges kondition som synonym for udholdenhed.

Mere præcist afhænger udholdenhed af kroppens maximal iltoptagelse samt af evnen til at arbejde tæt på den maksimale iltoptagelse (altså ved højere intensitet) i længere tid.

Rent praktisk arbejder Sundhedbatter med konceptet Gunnar Borgs skala, som ser således ud:

( vi anser god konditionstræning for at ligge mellem “snakkegrænsen og kraftig forpustet), hvilket svarer til ca 80% af max-pulsen)

KOORDINATION OG BALANCE

Definition: Koordination er nervesystemets evne til at styre bevægelser og betingede, ordnede sammenspil af forskellige muskelgrupper til frembringelse af en tilsigtet bevægelse eller stilling. Koordination er både et krav til bordtennisspil og en mulighed for at udvikle ens koordinations-formåen, som er ekstrem vigtig for alle i dagligdagen.

HURTIGHED

Definition: Hurtighed skal forstås som musklernes evne til at skabe størst mulig acceleration. Man kan accelerere sin egen krop eller et redskab.

Hurtighed handler derfor også om at udvikle stor kraft på meget kort tid, og intensiteten der trænes med er derfor meget høj. Hurtighedstræning kan minde om den træning, der bruges til at træne eksplosionsstyrke.

Hurtighed er afgørende i dagligdagen, især vedrørende balance og bevægelse.

Click here to add your own text

Click here to add your own text