Oversigt over kommende indlæg og artikler

1.   Fra fremtiden til i dag: Vejen til målene.

Mange glemmer, at når man sætter sig et mål, så skulle det gerne være målbart. Og målet handler jo om fremtiden, eller gør det? De fleste glemmer, at når man sætter sig et mål, så bør hverdagen ændres “fra i dag”. Det stiller store krav om forandring om ting man måske ikke er parat til- allerede fra det tidspunkt man sætter målene.  Der gøres meget ud af forankring hos dem, der skal udføre de indsatser, som skal bane vejen for målopfyldelse, og især formidlingen/kommunikationen af målene til de rette personer gøres der meget ud af. Artiklerne om målsætning følges op af artikler om evaluering: “Gik det som vi planlagde- og hvad så?”. Endelig behandles det at lave og anvende handlingsplaner.

2.   Om glæde. passion og motivation

“Vi træner ikke bordtennis for sjov men fordi det er sjovt”. Glæden ved at ramme den lille bold stiger med indlæringen som en spiral: Større glæde og sjov—> bedre mulighed for ny læring og kunnen —> større glæde og sjov—>motivation til mere læring  o.s.v. ……….  Artiklen handler om hvordan Sundhedbatter med sit koncept med bordtennistræning for krop og sind  gør dette muligt i praksis.

3.   Adræthed med bordtennis

Sundhedbatter’s egen adrætshedsmodel beskriver hvordan man uanset alder kan bliver adræt og komme i god form med bordtennistræning, og hvis man følger Sundhedbatter’ træningsmodel, vil man som minimum opfylde Sundhedsstyrelsens anbefalinger til motion og træning.

4.   Styrke med bordtennis

Man kan også bruge Sundhedbatter’s træningsskoncept til egentlig styrketræning. Det fortæller artiklen om i praksis. Det kræver halvhård træning.

5.   Udholdenhed med bordtennis

Egentlig udholdenhed (kondition) er en del af træningskonceptet, idet Sundhedbatter anvender bordtennisrobotter til forskellige former for udholdenhedstræning. En del af træningen har indbygget bordtennis-spinning programmer, som er opbygget på samme måde som egentlige og originale spinning-træningsprogrammer på spinningcykler.

6.   Smidighed med bordtennis

Udspændingsøvelser (stræk)er en naturlig del af Sundhedbatter træning, og artiklen fortæller om praktiske øvelser. Smidighed i forbindelse med balance og bevægelighed er et stort emne i Sundhedbatter crosstræning.

7.   Koordination og teknik med bordtennis

Hånd-øje-koordination er grundlæggende for al bordtennisteknik. Bearbejdning af input gennem øjnene omsættes til at at ramme bolden med battet ved hjælp af af ​​proprioception*) .

*) Proprioception, kaldes også kinæstesi, følelsen af ​​selvbevægelse og kropsposition. Det beskrives undertiden som “sjette sans”og forekommer især blandt veltrænede bordtennisspillere, som kan lave de mest umulige slag fra alle vinkler. Især blandt mennesker med demens eller parkinson kan optræning af den evne have store betydning for bevidstheden af egen kropsfornemmelse.

8.   Hurtighed med bordtennis

Hurtighed er et overset fænomen i især det meste af motionstræningen, især med hensyn til mangel på fokus på området. Og hurtighed er ofte forudsætning for at man kan afværge fald og skabe bedre balance. Et skøn viser. at op til 80% af al motionstræning ikke omfatter hurtighedstræning, men koncentreres omkring mere statiske end dynamiske bevægelser og koordination. Undtagelsen, der bekræfter dette er næsten al boldspil, hvor man på en måde tvinges ud i situationer, der kræver hurtighed.

Sundhedbatter træning fokuserer meget på hurtighedstræning, både hurtig reaktion og hurtig acceleration. Og hurtighed er en naturlig del af bordtennistræningen.

9.   Mentaltræning med bordtennis

I Sundhedbatter har vi den mening, at mentaltræning har til formål at bringe balance mellem krop og sind, og det gør vi bl.a. ved at kunne træne krop og sind på samme tid.

Sundhedbatter træningskoncept træner det at fokusere, koncentrere sig, huske (hukommelse), rumopfattelse, initiativ og problemløsning… færdigheder, der betegnes som kognitive evner og funktioner.

Gennem Sundhedbatter fysisk træning/mentaltræning lærer du nemlig at udnytte hjernens umådelige potentiale til at hjælpe dig med at performe godt og hensigtsmæssigt med den lille hvide bold, samtidig med at du opnår en højere grad af bevidsthed med, hvilke tanker der styrer dig til bedre kompetencer.

10. Hjernetræning

Ældresagen: “Hvad har små hvide bolde, bat og net at gøre med din hjerne? Ret meget viser det sig. Bordtennis har nemlig flere af de ingredienser, der skal til for at holde hjernen frisk i længere tid. I bedste fald kan det være med til at modvirke udvikling af demens og Alzheimers sygdom.”

“Bordtennis træner en masse hjerne- funktioner på en enestående måde, faktisk bedre end mange andre træningsformer,” siger professor Wendy Suzuki, professor i neurovidenskab og psykologi ved New York University.”

Sundhedbatter træningskoncept har en masse øvelser, der træner krop og hjerne på samme tid, fordi den lille hvide kommer hele tiden, sommetider flere gange i sekundet, hvor hjerne og krop skal tage stilling til hvad der bør gøres.

11.  Kognitiv træning

Kognitiv træning er i Sundhedbatter struktureret og systematisk træning af fx opmærksomhed, mentalt tempo eller hukommelse. Sundhedbatters træningskoncept egner sig fortrinligt til kognitiv træning, fordi træningen er integreret i de øvrige træningsøvelser og indgår som en naturlig del af træningen. Læs mere HER

12. Samspil, relationer og samarbejde

“Når først du har en god relation til deltageren  (og omvendt) i  træningssamarbejdet instruktør og spiller imellem, går resten af træningsarbejdet meget lettere. Fordi I har respekt for hinanden, stoler på hinanden og viser, at I interesserer jer for hinanden, så kan I nemmere nå de resultater, I begge jagter.”

13. Sociale interaktioner og fællesskaber

Mennesker er skabt til sociale interaktion og deltagelse i fællesskaber, og de bedste resultater opnås altid gennem én eller anden form for fællesskab.

Husk at:

”Vi opstår altid af relationer, og vi kan ikke bryde ud af relationer”.

”Gergen 2010”

14.  Fra fremtiden til i dag: Gik det som vi ønskede?.

Nøgleordet er evaluering. Artiklen behandler direkte og uden omsvøb “hvad det er man evaluerer på ?”. Alt for mange forveksler indsatser med mål. Det sker når man kommer I tvivl om målet og står for at skulle evaluere. Eller fordi man har glemt at forankre målene hos de, der skal udføre aktiviteterne.  Så forfalder mange til kun at evaluere på indsatserne ved at blive enige om, “at vi alle har lavet en stor og værdifuld indsats”. Og artiklerne gør meget ud af “hvad man kan bruge evalueringen til”, f.eks. til at justere målene og dermed handlingsplanerne.

14.   Månedens historie (fra november 2024)

Alle artikler kommer “fra det virkelige liv” i træningscentret iKildegården