Hvordan måles effekten og udbyttet af indsatserne med Sundhedbatters træningskoncept?

Inden vi påbegynder indsatser og aktiviteter, spørger vi os selv:

  • Er indsatserne og aktiviteterne et mål i sig selv?
  • Eller ønsker vi en effekt eller resultat fra indsatserne og aktiviteterne?
  • Specielt for Sundhedbatters kerneydelse, fysisk træning for mennesker med demens, har vi opdelt resultatmålene i 1=melleliggende mål og 2=Endelige effektmål, fordi det er et yderst komplekst koncept at arbejde med.
  • Forkludring og forvirring opstår ofte, når man ikke skaber en effekt eller et resultat i forhold til det planlagte (f.eks. bare ”kaster sig ud i at lave nogle aktiviteter); og man skynder sig at ophøje gode indsatser og aktiviteter til opnåede effekter eller resultater, på godt dansk ”at redde sin egen r..”.
  • Det gør vi ikke i Sundhedbatter😊

I Sundhedbatter ser vi på effekter, udbytte og resultater af de indsatser, vi har udført, men især med den enkelte træningsdeltagers og evt.pårørendes briller på.

Hvad er effekt og hvordan er vejen til effekt af indsatser?

Teoretisk effekt er f.eks. forskellen mellem, hvordan det går en person, hvis vedkommende får indsatsen, og hvordan det ville være gået for den samme person, hvis vedkommende ikke havde fået indsatsen.

Praktiske resultater og effekt kræver nemlig for det første en ekstra indsats fra idrætsinstruktørerne, at man er i stand til at guide deltagerne hen mod de ønsker, behov og mål, deltagerne har med hensyn til træningen, også selv om det handler om ikke så omfangsrige behov. Det er vigtigt at disse ønsker og behov er noget, som betyder noget for deltagerne, og derfor er det ofte en god idé at f.eks. pårørende er med i denne fase.for  Vi kalder dette for relationsbaseret demensvenlig træning og bruger 8 samspilstemaer:

Kilde:

Dernæst kræver det for det andet nogle veltilrettelagte og metoderigtige træningsøvelser, der skaber glæde og sjov, og her er Sundhedbatters træningskoncept yderst velegnet. Det har vi gentagne gange påvist gennem alle de praktiske evidensprojekter, vi har udført.

For det trejde kræver det veluddannede idræts-instruktører, ikke alene træningsfagligt men i høj grad relationskompetence-fagligt i praksis.

For det fjerde at idræts-instruktørerne bibringer deltagerne at de ikke skal søge væk fra noget men hen til noget, altså at deltagerne og deres eventuelle pårørende ikke tænker for meget i fortiden men i nuet og i fremtiden.